Mødestole og borde
Vi har mødeborde i mange størrelser, men vi tilbyder også mødeborde i specielle mål og former. Efter nærmere aftale kan vi udforme en indretningsplan, så du kan få et indtryk af, hvordan det flotte design mødebord bliver suppleret med den helt rigtige mødestol, i den rigtige rum-belysning og den dekorative akustikløsning, kommer til at tage sig ud.
Kontakt os! Vi skaber unikke, skræddersyede løsninger med vore kunder.
Ekstra udstyr
Under møder er det almindeligt, at deltagerne medbringer laptops, mobiler mm. Her kan det være en god ide med en kabel gennemføring midt på bordet. Denne kan være et hul til få kabler, eller det kan være en kabel rende, der kan blændes af, når den ikke er i brug.
Det er også muligt at få Power Bokse til bordene. De kan have tilslutning til strøm og internet, og med USB tilslutning og mobil oplader. Ligeledes kan der tilsluttes en projector. Disse tilslutnings bokse er nedfældet i bordpladen, så de er skjult, når de ikke er i brug.
Til mødelokalet kan der være brug for en tavle, eller for en skærm – eller begge dele. Det kan Atomi Kontormøbler A/S også hjælpe med. Vi har glastavler i alle størrelser og udforminger, og vi har konferencetavler med plads til en fladskærm.
Den rigtige bordplade
Alle vores borde fås med flere forskellige typer bordplade. Her skal du vælge den, der passer bedst til formålet.
Laminat
Almindelig laminat tåler ikke varme genstande, mens højtryks laminat tåler op til 180° høje temperaturer, og den tåler de fleste rengøringsmidler.
Vil du være helt sikker på, at laminaten holder sig pæn, skal du vælge en bordplade i Nano-laminat.
Denne ekstra stærke laminat er også modstandsdygtig over for ridser, slitage og fedtstof, som kan give visse udfordringer i en kantine.
Laminat fås i mange farver, også med trælignende struktur.
Linoleum
En anden egnet bordplade er linoleum. Det er også meget slidstærkt og kan modstå pletter og ridser. Linoleum skal dog ind imellem behandles med linoleums pleje for at holde sig pænt i flere år.
Da linoleum er et natur materiale med natur indfarvning, er det begrænset, hvor mange farver og nuancer, du kan vælge mellem.
Mødeborde i linoleum er flotte at se på, og de føles varme under hånden. Det siges, at de også virker støjdæmpende, men det er dog i begrænset omfang.
I lokaler med meget lys er linoleum en god ide, da lyset ikke giver ret meget genskin i bordpladen. Man bliver ikke blændet.
Massiv træ
Borde i massiv træ giver mere varme til indretningen. Bordene fås i flere træsorter, fra birk til eg. Disse er mere sarte og modtagelige for ridser og pletter. Borde med træstel kan også være lakerede i mange farver.
Vil du have noget specielt, så kan vi tilbyde et mødebord, som har en overflade af genbrugt tekstil. Det giver en varm og flot overflade, der er lige så robust som laminat. Og så er det skånsomt mod miljøet.
Flere af vores bordplader er ikke længere i massivt træ, men har en kerne af honeycomb pap. Det giver en lettere, men lige så robust, bordplade.